Vores hund sover rigtig meget !
Vores hund elsker at sove og den elsker i særdelshed at snorke. Vi har vænnet os til lyden og det giver en sjov tryghed at altid kunne høre Cozmo i huset på alle tidspunkter af døgnet.
Det er svært for mig at anslå men jeg vil tro vores hund sover 20 timer af døgnet, når det så er sagt er han altid på vagt så han sover ikke dybt. Der er en sjov mekanisme for når man foretager sig noget eller går forbi ham kan man se han holder lidt øje selv om han samtidig ligner en som er i dyb trance.
Der er også en indre klokke i Cozmo for hvis man går i køleskabet går der ganske få sekunder så sidder han ved siden af dig for så ved han godt det er døren til mad og der skal han ikke gå glip af en godbid eller 2.
han er også en rigtig hyggespreder for uanset hvor man befinder sig, om det er aftensmad, en aften foran tv, eller man sidder i haven så sniger han sig altid tæt på os som familie og finder et passende sted hvor han kan være en del af selskabet.
Det er klart en hund at anbefale, han er så god til familie og børn og så er han simpelthen så god som dagen den er lang.