Et år med vores Dogue de bordeaux


Et år med vores Dogue de Bordeaux

Sidste sommer fik vi vores Dogue de Bordeaux og her kommer et resume over året der er gået og optakten til at udvide familien med endnu et medlem.

Da vi skulle vælge racen var det utrolig svært men vi var enige om det skulle være en stor hund, gerne en vagthund men samtidig var vi meget interesseret i at det også skulle være en slags vagthund. Efter flere overvejelser og søgninger på nettet og snakke med omgangskredsen faldt valget på Dogue de Bordeaux racen og vores hund har vi så valgt at kalde Cozmo efter afstemning i familien.

Vi besluttede os for racen

Men efter at vi havde besluttet os for racen var det knapt så simpelt at finde en ledig hvalp, vi havde besluttet os for at få en “han” og der var ikke mange ledige men vi scannede jævneligt hele landet og så endelig fandt vi et rigtig godt sted på sydsjælland. Vi besøgte familien med vores 3 unger så alle kunne se hinanden an, sælgeren skulle desuden godkende os som familie men det gik bare super godt. Vi søgte sælger af flere omgang og så til vores lille hvalp og børnene var ellevilde så nedtællingen var lang.

Da det endelig blev juli måned hentede vi vores nye lille familiemedlem og 8 uger gammel var han lille bitte og fik oceaner af opmærksomhed. Vi var dagligt nede med ham i den lokale hundeskov og han blev rigtig godt socialiseret hvilket vi virkelig nyder godt af idag, han kan med alle mennesker og hunde og det er virkelig rart når man har sådan en hund.

Udfordrende men fantastisk med hund

De første måneder var fantastiske men også udfordrende for Cozmo var en lille hund som skulle på toilettet i tide og utide og det gav lidt udfordringer i løbet af natten og dagtimerne. Men som tiden er gået er det bare gået rigtig godt. Cozmo er blevet en rigtig god vagthund og han er i hele huset når han er alene hjemme, han er meget opmærksom på lyde og omgivelser omkring vores hus og elsker han bare at sove, sove og sove lidt mere. Det imponerende ved hunden er at han på besynderlig vis vågner på et slipsekund og står ved døren hvis der er bevægelse omkring køleskabet eller hvis der er færdsel udenfor huset, det er en sjov mekanisme men man kan åbenbart ikke løbe om hjørnerne med Cozmo.

Ulemper ved en dogue de Bordeaux

Man må tage det sure med det søde men ja , der er da klart ting man lige skal vænne sig til ved sådan en stor hund. Først og fremmest så sviner han utrolig meget, han savler for et godt ord og i og med han elsker at hilse hele tiden så skal man altså ikke tage sit pæne tøj på medmindre man er indstillet på at det bliver snavset. Det er præcis som man forestiller sig det, han savler så det hænger og så ryster han hovedet og så vælter det rundt men man lærer virkelig at leve med det og det er nemt at elske sådan en hund især når man ser på børnene som forguder hunden og omvendt.

En anden ulempe er altså hans snorken som så blev en god ting
Det tog en tid, nok et par måneder at vænne sig til hans snorken, det kan høres i hele huset og det er ikke for sarte sjæle men sjovt som tiden er gået så har vi vænnet os så meget til det at vi formentligt ikke kunne undvære hans lyde. Det skaber en slags tryghed at høre han er i huset og han bevæger sig rundt på hans små vagtrunder og tager en lur på skift ved børnenes værelser. Børnene synes det larmede i starten men når de vågner i ly af natten og han høre ham bliver de trygge og kan finde på at kalde på ham og så putter han lidt på deres værelser, han er virkelig en stor beskyttende familiehund.

Har det været dyrt at anskaffe hund
Cozmo kostede 15.000 kroner og som hund virkelig alle pengene værd. Det som koster er egentlig alle de andre ting man måske ikke tænker på. Vi måtte lave et ordentligt hegn omkring grunden, vi skulle ligeledes ud og købe en forsikring og så købe hundekurv og diverse legetøj og det bliver vi aldrig helt færdige med. Så er der selvfølgelig hundefoder og alt det som Cozmo spiser og det løber altså op på et hundeliv skulle vi hilse og sige. Vi har valgt at købe en ordentligt forsikring og det har vi gjort fordi at hvis der sker ham noget eller han bliver syg ønsker vi at opretholde muligheden for at holde ham i livet, det skal ikke være økonomi der begrænser vores muligheder, dog er vi også enige om kriterierne for at han skal holdes i livet ved tilfældet af sygdom er at han stadig kan have et godt liv.

Er der tid til andet end hund ?

Det er klart med sådan en hund skal man virkelig planlægge tiden lidt bedre fordi det er begrænset hvor mange der kan tage ham og især med kort varsel så man stikker ikke lige af en uge til Italien. Når det så er sagt er livet med Cozmo virkelig godt hen og blevet en fantastisk fritidsinteresse og sund hobby, vi går en masse ture og kommer ud og møder rigtig mange andre mennesker med hund i hundeskove så på den måde er det faktisk rigtig socialt med hund hvis man udnytter de muligheder man har. Så spørgsmålet kan egentlig nemt besvares med “ja, der er tid til masser sammen med hunden” Når man vælger at få en hund må det også være vilkårene.

Når og hvis vi skal rejse er vores hjem indrettet sådan at vores søskende eller andre familiemedlemmer eller venner kan bo hos os og passe mens vi er ude og rejser. Vi prøver at gøre det så attraktivt som muligt at få passet vores hund men det er klart, det kræver noget familie eller personer i omgangskredsen som har lyst til det. Såfremt vi ikke har pasningsmuligheder så kigger vi på hundepensioner og lignende men det har ikke været aktuelt endnu

Har hunden ødelagt noget ?

Vi havde faktisk forventet med sådan en kæmpehund at ødelæggelserne ville komme, især også fordi hvis man har set Turner og Hund med Tom Hanks i hovedrollen så ser man hunden fuldstændig ødelægge huset og rive alt fra hinanden, det er selvfølgelig iscenesat og utrolig morsomt men det er slet ikke sådan Cozmo er, han er rolig, faktisk meget doven og efter første år har han ødelagt nogen få sko og bidt ganske få effekter i stykker. Han kan godt lide at snuppe et par sokker eller noget undertøj og løbe ud i haven og drille men han bider sjældent noget i stykker så vores udfordringer har været meget begrænset på det område heldigvis.

Konklusion efter et år med en stor hund

Vi har ikke et sekund været i tvivl om det var det rigtigte, der var nogen hårde nætter i starten fordi vi skulle finde balance med snorken og toilet besøg og der er altid nogen rutiner og vaner der skal rettes til. Ligeledes at han er beskidt og sviner en del blevet til en naturlig kalkulation for os ved at have hund, alt kan ikke være rosenrødt men det er klart det værd.
Der er ikke særlig meget vi ville gøre anderledes, vi har trænet ham i at være social fra første dag og vi har trænet ham i at han ikke må gå i møblerne og ligeledes ikke tigge mad ved bordet eller andre steder, ligesom han ved han ikke skal springe op ad folk.

Alt i alt er vi godt tilfredse og både vi og hunden skal selvfølgelig lære hvad dag og så ellers bare leve livet hver eneste dag. Vi snakker lidt om en hund nummer 2 men indtil videre bliver det ved snakken men man skal aldrig sige aldrig

Seneste indlæg