Ønsker du dig en Dogue de bordeaux : her er vores råd til dig !


Vi elsker vores hund. Han er simpelthen familiens darling, endda så meget at vi har besluttet os for at udvide med endnu en hund. Og selvfølgelig til den store overraskelse skal det være endnu en Dogue de Bordeaux.

Vi gør opmærksom på at der i denne artikel når vi henviser til produkter er “annonce indhold”

En Dogue de Bordeaux sviner rigtig meget

Billedet i artikel lyver ikke. Der skal tørres op og gøres rent efter hvert måltid og det skal du i et vis omfang være indstillet på. Og nej vi gør ikke rent hele tiden men vi har gjort op med os selv hvad der er vigtigt for os som familie og derfor står den ikke på konstant rengøring. Det kan hurtigt blive for stressende med en hund hvis huset skal se perfekt ud.

Konsekvensen af det er naturligvis at det nogen gange roder lidt, det er simpelthen uundgåeligt med så stor en hund savler rigtig meget. Nu er vi gudskelov en stor familie og derfor fordeler vi opgaverne og så er det alligevel en overkommelig opgave med så stor en hund.

Men alligevel skal du være opmærksom på at en Fransk Mastiff godt kan efterlade en del rester når han drikker vand af sin vandskål. Det skal man lige vænne sig til i starten men det har absolut sin charme og i dette tilfælde har charmen vundet.

Endnu mere skal man være opmærksom på at en Fransk Mastiff elsker sine mennesker og vores hund kommer altid og siger tak for mad, så derfor skal man passe på med at sidde i sine dyre tøj for hunden skelner ikke til hvilket tøj du har på.

Vi anbefaler klart at du har viskestykker eller håndklæder liggende forskellige steder til at tørre hunden af med jævne mellemrum, det bruger vi i hvertfald.

Sørg for den rigtige vandskål til hunden

Som du ligeledes kan se af billedet er en Dogue de Bordeaux en rigtig stor hund. Der er nogen praktiske hensyn at vise til hunden når den er så stor. Derfor har vi købt en dobbelt vandskål til hunden så den matcher hans højde. Hvis vandskålen står på gulvet kan det belaste hundens nakke på sigt, hunden bør altid stå hensigtsmæssigt når den drikker og spiser.

Som underlag kan du få rigtig mange flotte alternativer og vi bruger dem også af og til når vi har gæster og det skal se pænt ud. Dog har vi med vinter og slud tit og ofte et håndklæde som vi skifter ud efter behov. Det er nemt og hurtigt at smide i vaskemaskinen.

Illusionen om at det bare hele tiden ser pænt ud når vores Dogue de Bordeaux har spist er ikke realistisk. Når der samtidig er 3 børn plus venner i huset er det ikke altid man lige får tørret hunden af når der er spist og derfor kan vores kære kæmpe hund godt få sat sine aftryk forskellige steder i huset.

En stor hund spiser dig ud af huset

Hvis du køber en enkelt sæk mad eller 2 kan du godt i starten have tilbøjelighed til at glemme hvor meget din store hund spiser. En Dogue de Bordeuax er ingen undtagelse. Han spiser og spiser og så spiser han lidt mere. Vi ønsker ikke at spare på hans gode hundefoder for vi har en fantastisk glad hund og han gør os alle sammen glade og derfor mener vi at det er en investering i vores hund at give ham god hundemad og sunde godbidder.

Vores simpel råd til dig som kommende ejer af en Dogue de Bordeaux eller en hund i det hele taget er at købe stort ind. Det betaler sig i længden og det er der flere grunde til. Mange steder får du mængde rabat når du handler flere sække hundefoder og hertil kan du også tegne faste aftaler hos leverandørerne.

Tegner du en fast aftale hos en leverandør er du sikker på aldrig at mangle hundefoder. Hertil er du også sikker på du får en attraktiv pris når du handler større ind.

Der findes flere leverandører på markedet som kan anbefales. Gilpa er absolut en af de bedste når det kommer til hundefoder.

Gilpa har et stort udvalg af hundefoder og ejerne bag er et dansk ægtepar som driver virksomheden med hjertet.

Du kan tegne en fast aftale hvor du fast får leveret din hundefoder efter aftale. Du bliver medlem af deres kundeklub og du får kvalitetsfoder til attraktive priser. Endnu vigtigere er det at du får optimalt foder til din hund. God hundefoder skaber bedre trivsel for din hund og optimere alt omkring hunden og familien.

Det skal siges at der findes flere rigtige gode steder at handle hundefoder og vi har beskrevet flere her på bloggen, det ene sted udelukker ikke det andet. Du skal have en god mavefornemmelse når du handler ind til din hund. Det er vigtigt at din hund trives. En glad hund skaber fantastiske rammer for hele familien.

Jeg vil vove at påstå at igennem en hunds hele liv kan du spare rigtig mange bekymringer og penge til dyrlægen hvis du sørger for sund kost til din hund. Det er præcis som med os mennesker, hvis vi kun lever af chokolade og leverpostej hele livet får det også konsekvenser på den lange bane.

Vores Dogue de bordeaux elsker at lege

Hvis der er en hund der elsker at lege og drille er det vores Franske Mastiff. Trods han snart fylder 2 år så elsker han opmærksomhed og han elsker at opholde sig tæt på sine mennesker. Du skal derfor ikke tro at hunden blot lægger sig i hjørnet og sover hele dagen.

Vi har fra start af gjort meget for at socialisere vores hund. Det har gjort vi aldrig har problemer når vi er ude og hans størrelse er ikke et problem. Når han møder små hunde der gerne vil lege lægger han sig tit på ryggen og viser han er frisk på leg.

Når der er optakt til lidt optøjer kan han godt finde på at stille sig imellem hundene. Det gælder især hvis der er børn til stede. Det er ret imponerende og det var noget vi havde fået at vide af dem vi købte hunden af. Men alligevel at opleve en Dogue de Bordeuax så beskyttende for sine omgivelser er fantastisk.

Hvad angår leg så er det bare en stor hund med meget store tænder. Han er super beskyttende og passer godt på børnene men jeg anbefaler du køber ordentligt hundelegetøj som kan tåle noget. Hertil er det også bare ret vigtigt at hundelegetøjet er fremstillet af de rigtige materialer. Jeg anbefaler derfor ikke en billig bold fra supermarkedet hvor han sluger forskellige billige plastik materialer.

Vores Dogue de Bordeuax elsker sine hundesenge

Man er ikke i tvivl, vores Dogue de Bordeaux snorker som et vandfald og man kan høre ham i hele huset. Han elsker at putte og helst mange forskellige steder i huset. Han skal helst holde øje med sine mennesker og derfor patruljere han rundt i huset og tjekker om alle har det godt.

Tit og ofte sover han lidt på skift flere steder, mellem børnenes værelser, i vores gangområde og nogen gange i stuen. Han er meget på vagt om natten og kan trods han snorker som et vandfald stå ved hoveddøren på 2 sekunder hvis man høre en lyd.

Man skal dog være indstillet på at en Fransk Mastiff snorker og det larmer. Vi har vænnet os til det men det tog noget tid. I dag skaber det sjovt nok en tryghed og vi synes faktisk det er hyggeligt. Det er langt fra alle der synes er hyggeligt med en hund der snorker og roder. Det kræver derfor den rigtige indstilling og en masse kærlighed, hunden elsker dig helt sikkert dobbelt tilbage.

Du kan få et kæmpe udvalg af hundesenge, hundekurve samt madrasser. Det er så godt for hunden at have et trygt sted den kan slappe af eller sove. Vi har det flere steder i vores hjem og det er så tydeligt at vores hund trives med have sine små huler i hjemmet.

Træn din Dogue de Bordeaux : det betaler sig

Jeg vil klart anbefale dig at træne din hund lige fra du modtager den som hvalp. Det lønner sig hel klart og på sigt bliver hunden simpelthen så stor at det er super bøvlet hvis den ikke adlyder dig. En hund på 70 til 100 kilo skal adlyde sin ejer ellers kan det ende galt.

Først og fremmest har vi været meget konsekvente i vores hjem med hvad hunden må og ikke må. Hertil er det gjort meget tydeligt for børnene hvad rammerne er for leg med hunden. Hunden må aldrig tro den bestemmer og legen må aldrig blive for vild. Vores hund skal altid forstå et nej og han skal altid forstå at “på puden” betyder på puden !

En god måde at træne din hund på fra start af er belønning ros og nus. Vi har brugt masser af godbidder og vores hund elsker det. Ligeledes når han er alene hjemme får han tid et tyggeben som han kan hygge med eller lidt godbidder, så er han glad og huset står pænt når vi kommer hjem igen.

Køb en hund med stamtavle

Vi købte vores hund med stamtavle og det skabte så meget tryghed for os at der var styr på alting. Det er bare dejligt at vide at dem vi købte hunden af havde styr på deres ting og vidste hvad de lavede. De forklarede os også en masse ting omkring hunden og racen og det skabte en ekstra tryghed.

Vores anbefaling er derfor altid, fokuser på at købe din hund et ordentligt sted. Hvis du ser en billig hund et sted er det måske grund til at undre sig. I hvert fald skal du tænke på at du har din hund i måske 10 år eller mere og derfor er det ikke uvæsentligt at du køber den et ordentligt sted og sikre dig alle forhold er i orden.

Du kan læse meget mere på Dansk Kennel klub hvis du ønsker at læse mere om hunden og stamtavlen.

Tak fordi du læste vores artikel omkring vores Dogue de Bordeaux. Du kan få dig et overblik over alt vores indhold på vores sitemap over alle vores artikler omkring vores hunde her.

Seneste indlæg