Vores store Dogue De Bordeaux : Cozmo nærmer sig de 18 måneder og her er en status på livet med en stor familiehund. Vi fortryder absolut ikke at vi har fået hund, vi har selvfølgelig haft fordelen ved at have haft hund før men det har været anderledes med så stor en hund som en Dogue De Bordeaux. Hunderacen kalder vi også en Fransk Mastiff.
(Annonce indhold) Denne artikel er opdateret 26 februar 2023.
Udfordringer ved en stor hund og en Fransk Mastiff
Der er flere ting man skal være opmærksom på hvis man ønsker sig en hund og ikke mindst en stor hund. Store hunde er bare udfordrende, simpelthen fordi de er store. Forklaringerne er mange og vi vil her vende de forskellige udfordringer der er ved en stor hund.

Siden denne artikel først blev skrevet har vi tilføjet endnu en hund til familien. Vi har fået en lille Cane Corso og glæder os til at skrive endnu mere om den lille hvalp.
Efter 2 uger går det rigtig fint med at socialisere den lille hund og den store Franske Mastiff tager fint imod det nye familiemedlem.
Du kan læse vores første artikel om vores Cane Corso her
Tilbage til vores Dogue De Bordeaux , også kaldet Fransk Mastiff.
Hunden savler og savler, det gør en Fransk Mastiff bare
Ja, hvis man er i tvivl så savler en Fransk Mastiff utrolig meget. Det kan ikke underdrives fordi det er simpelthen næste komisk hvor voldsomt vores hund kan savle. I starten prøvede vi at tørre op og tørre efter men for vores vedkommende har vi lært at acceptere at det er vilkårene hvis vi ønsker sådan en hund. Hertil kan du købe særlige hundeskåle og underlag til hundens skål.
Vi elsker ham ikke mindre af den grund, tværtimod er det en del af hans personlige charme. På en eller anden måde har han skabt et personlig bånd til hver og en i familien og han er absolut et meget vigtigt familiemedlem som børnene forguder. Lige så meget de passer på ham, lige så meget passer han på dem.
Angående alt hans savl så har vi forskellige håndklæder rundt omkring og alle tørre ham efter når savlen kommer snigende. Alternativt sætter han sit savl alle steder, i sofaen, på stole, langs vægge og på dit tøj eller i dit skød. Det lyder voldsomt men det er det også men igen, det er en del af vores hund og hans personlighed.
Hunden larmer og snorker
Vi er jo ikke hunde eksperter men vi kan blot erfare at vi aldrig har haft en hund som larmer så meget som en Dogue De Bordeaux. Når han sover og det gør han det meste af tiden snorker han så højt med så mange forskellige lyde at vi i starten ikke kunne tro på det. Nu er det igen bare en del af hans DNA i vores hjem og vi kan hele tiden høre hvor han er. En Fransk mastiff eller i hvert fald vores kan du høre på lang afstand når den sover, men hjemme hos os er det blevet en beroligende og betryggende lyd.
Når hunden er utilfreds afgiver han også en lyd, sådan en sjov brummen som kan køre op og ned i skalaen og man er slet ikke i tvivl. Der er en brummen der betyder “nus mig” og der er en brummen der betyder “leg med mig” og så er der en brummen der betyder “hvorfor skal jeg lægge mig på puden” og så er der bare drømmeland.
Cozmo snorker og snorker og han nyder livet. Han ligger i alle mulige stillinger rundt omkring i huset og får sig den ene lur efter den anden. Instinktivt vågner han da ubetinget når der kommer nogen ved huset eller der er fremmed lyde. Det er ret imponerende at han sover som en løve det ene øjeblik og er oppe på et splitsekund fordi han kan høre fodtrin ude på vejen. Med til hele denne historie sørger vi for begge vores hunde har de bedste hundesenge rundt om i huset, så er vi sikre på de sover optimalt.

Hunden spiser og spiser
Det siger sig selv. En stor hund spiser meget og vores hund er absolut ingen undtagelse. Det er en proces i starten når du får en hvalp fordi du skal lære hvor meget, hvordan og hvornår du skal fodre din hund. Vi kan stærkt anbefale at du ikke giver hunden dårlige vaner som hvalp.
Med dårlige vaner menes der “ikke fodre hunden ved spisebordet”. Hvis du først begynder på den slags så vænner hunden sig til det og det er utrolig svært at vænne hunden af med igen, dette er blot erfaring fra tidligere hunde.
I starten fodrede vi hunden 2 gange i døgnet men nu gør vi det en gang i døgnet. Angående hvilken kost der er bedst for hunden er der altid delte meninger. Vi vil ikke fremhæve et enkelt produkt fremfor et andet men vi har nogen få leverandører som absolut ikke har skuffet os.
Vi har også lært at vi ikke går på kompromis med hans hundemåltider. Kvalitet koster og det er billigere i den lange ende hvis hunden trives og hans helbred er optimalt. Vi mener ordet “billig” er farligt fordi det kan vise sig at være meget dyrt i den lange ende hvis hunden mistrives hvis han får dårlig næring.
Når vi fokusere på hundefoder kigger vi på kvalitetsprodukter men vi kigger også på tilbud og muligheden for mængderabat eller en fast ordring. Når vi kigger på en hundeshop må det gerne være mennesker som selv har hund og som driver en shop fordi de elsker hunde. Det betyder som regl man får et produkt som afspejler ejeren selv.
Vores 2 foretrukne leverandører når vi snakker foder og godbidder er nedenstående 2 hundeshops. Her får du super produkter, fantastisk service og begge steder er mulighed for gode tilbud ved faste ordninger eller mængerabat. Det skal være win win for begge parter

Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi har forelsket os i Essential Food og deres hundemad og ikke mindst deres godbidder.
Det kan anbefales at kigge nærmere på deres hjemmeside hvor du kan se hvorfor tusindvis af hunde hver dag spiser deres måltider.
Vi investere i det bedste i vores hunde da vi mener det betaler sig i længden. Vores hunde får den rigtige ernæring og ikke mindst alle de rigtige ingredienser. Det giver vores hunde mulighed for optimal trivsel og energi.
På den måde får vores hunde det liv de fortjener, intet mindre.
OS med kæledyr (reklamelink) – også bredt udvalg af hundefoder og stort udvalg i godbidder og faktisk kæmpe udvalg i alt i udstyr til hund og kæledyr. Her kan du også købe Essential Foods Produkter.
Begge shops fungere bare og menneskerne bag ved hvad de snakker om
Siden vi har skiftet til Essential Foods har vi oplevet en klar bedring hos vores Dogue de Bordeaux. Han spiser op og har nemmere ved at holde sin vægt. Det har været en ren fornøjelse da vi kæmpede lidt med det sidste på vægten.
Hvad angår den lille Cane Corso spiser han altid op og det går rigtig fint med ham.
Du kan læse vores artikel om det bedste hundemad her eller klik på nedenstående link og besøg Essential direkte

En fantastisk vagthund
Man kan jo læse sig til en masse ting på nettet og det gjorde vi også. Vi søgte jo både en familie hund men også en vagthund i det omfang det var muligt. Vi skal love for vi har fået en vagthund. Hunden har skabt et bånd til alle i familien og lige så sød og bamset han kan være lige så meget på vagt er han.
Det er imponerende hvordan han er på stikkerne når der er lyde og hvordan han vogter over børnene. Det betyder ikke han er aggressiv men han er opmærksom og hvis der er lyde og kommer nogen og banker på døren er man ikke i tvivl om “her er en stor vagthund” når man så hilser og byder folk velkommen så har cozmo allerede accepteret gæsterne uden problemer.
Vi har erfaret når vi leger for sjov derhjemme med pudekast eller lignende. Så kan hunden godt finde på at stille sig imellem os og lige sige “stop” nu er det for voldsomt. Lige på det punkt har han nok svært ved at skelne mellem sjov og alvor men vi roser ham til skyerne fordi han er opmærksom på os alle sammen og han gør absolut alt han kan for at holde sammen på hele flokken. En Fransk Mastiff er absolut en familie hund under de rette omstændigheder.
Den bedste familiehund
Det er virkelig kommet bag på os hvor meget familiehund vores Dogue de Bordeaux er. Børnene elsker ham og han elsker mindst lige så meget retur. Han er så tolerant omkring børn og man kan bare se på ham når børnene har fat i ham. Han er så opmærksom på de små størrelser. Når vi f.eks går tur holder han helt op med at trække når børnene får snoren i hånden. Det er ganske imponerende. Hertil skal det siges at vi altså ikke har trænet alle mulige tekniker med ham.
Han elsker at være sammen med sin familie og han putter gerne centralt så han kan holde øje med os alle sammen. Når vi spiser putter han under spisebordet og selv om han snorker er han blevet en del af det fællesskab som vi ikke vil undvære. Hvis hans snorken bliver for høj eller for meget siger vi “på puden” så går han lidt demonstrativt ind på sin pude med sin “brummen” der betyder hvor er det bare uretfærdigt.
Kan vi anbefale en fransk Mastiff
Hvis du ønsker dig en familie hund og du også har tid til at være en familie som har tid til at være sammen med hunden så absolut ja ! Der er dog det forbehold at du skal have tid til at være sammen med hunden og for vores vedkommende lavede vi nogen klare regler fra starten som skulle overholdes. Vores regler var som følgende.
- Hunden må ikke komme i sengen
- hunden må ikke komme i møblerne
- hunden må ikke fodres ved spisebordet
- begrænsninger på hvor voldsomme lege hunden laver med børnene. Det skal altid være børnene der bestemmer og hunden må ikke være i tvivl.
Igen er vi ikke hunde eksperter, dem er der mange af. Dog har vi med udgangspunkt i ovenstående faktisk haft den mest fantastiske familie hund siden vi fik vores lille men nu store Franske Mastiff.
Legetøj til den store hund
Det er kommet bag på os hvor god vores store hund er ved vores legetøj. Han flår ikke sine bamser i stykker og han passer på dem. Han tumler nogen gange rundt ude i haven med sin tøjbamse som om det er hans bedste ven.
Når han så vil lege kan han finde på at komme hen og lægge sin tøjbamse i skødet på os. Det betyder skal vi lege og jeg elsker dig. Vi har erfaret at han sådan smider sin elskede tøjbamse i skødet på os er en tillidserklæring og vi har et stærkt bånd.
Hunden elsker faktisk bare alt leg og opmærksomhed. Bolde er et super hit og vi kan få lang tid til at gå med leg i haven eller på stranden. Omkring legetøj har vi dog erfaret at en billige bamse eller bold fra supermarkedet ikke er optimal. Vi køber derfor noget legetøj fra en hundeshop som er beregnet til hunde. Hertil kan vi også se at det holder væsentligt længere.
Vi har nævnt 2 forretninger hvor vi foretrækker at handle hundefoder og godbidder. De har også legetøj og øvrige ting som hundetegn og den slags. OS med Kæledyr har desuden en del legetøj som er rigtig godt til hunden især af mærket Kong. Det kan anbefales at gå ind og kigge på deres site og kigge forbi sektionen med hundelegetøjet.
Hundens helbred og den rigtige hundeforsikring
Indtil videre har vi været forskånet for noget voldsomt. Vi kommer jo jævneligt i hundeskoven så der er masser af hunde og muligheder for løbende sygdomme som så nok er meget normalt. Vi er dog opmærksomme på vores hund er meget stor og derfor ikke tåler de store spring. her menes op og ned, derfor bruger vi også en rampe til bilen og er forbyggende de steder det er nødvendigt.
Vi skal snart til en scanning og håber selvfølgelig på at alt er som det skal være. Vi ved dog også at denne hunderace ikke er den der lever længst, derfor er vi indstillet på dette men gør alt hvad vi kan for at vores hund skal leve længe og godt. En fransk Mastiff er normalt ikke den hund som lever længst.
Vi ved også hvor dyrt det kan blive hvis hunden bliver syg eller skal have en operation på dyrehospitalet. Derfor har vi fra start af sagt, skal vi have en hund skal det være med fuld forsikring. Det koster lidt penge med en ordentlig forsikring men vi vil ikke stå i en case hvor vi skal sige farvel til hunden på dyrehospitalet fordi vi ikke tegnede en ordentlig forsikring.
Vi vil ikke anbefale et enkelt forsikringsselskab, dog vil vi klart anbefale at du bruger forsikringsportalen Findforsikring.dk (reklamelink) her angiver du dine oplysninger og så kæmper forsikringsselskaber om dig med de bedste tilbud. Det er et genialt koncept hvor du får den bedste hundeforsikring til den bedste pris.
Vi håber du har fået gavn af vores artikel omkring livet med vores store hund. Vi opdatere løbende med artikler omkring produkter og andre ting til hund og familie. Ønsker du dig selv en Fransk Mastiff så håber vi at du er blevet lidt klogere på dit valg.
Vi håber du har fået inspiration og måske svar på nogen af dine spørgsmål. Vi vil løbe lave nye artikler om vores hunde så vi håber at få besøg af dig igen.

Tak fordi du læste vores artikel om en Fransk Mastiff, vi håber du fik inspiration. Hvis du ønsker at læse flere af vores artikler om vores hunde kan du finde en oversigt over alle vores artikler her.