Denne artikel om hunde til salg fokusere på hvorhenne og ikke mindst hvordan du køber en hund. Der er mange faktorer man skal overveje når man vil købe en hund.
Vi gør opmærksom på at der i denne artikel “hunde til salg” er annonce indhold.
Hunde til salg på den blå Avis : kig dig godt for hvor du køber din hund
Den Blå Avis kender vi alle sammen. Du kan gøre en masse gode køb på den blå avis og intet ondt om dette. Desværre skal du dog kigge dig godt for, især når du køber en hundehvalp på den DBA.
Du skal sikre dig at den du køber hunden hos har stamtavle på hunden og der er styr på tingene. Hvis du finder en hund til 1500 kroner, så er det formentligt for godt til at være sandt. Et faresignal er også at sælge vil mødes med dig på tankstationen og sælge dig hunden, her bør du bare sige nej tak !
Hunde til salg : køb din hund hos en avler
Når du køber en hund bør du godt og godt købe din hund hos en avler. En avler har styr på det og der er en masse punkter som sikre du får en sund og glad hund, hvor der er styr på det hele.
Nedenstående 3 punkter er klart noget jeg anbefaler dig at have styr på når du handler en hunde.
Undersøg din avler inden du køber hunden
Når man står over for at købe en hund, er det afgørende at tjekke eller undersøge avleren. Dette er vigtigt for at sikre, at du vælger en troværdig og ansvarlig avler, der prioriterer hundens sundhed og trivsel. Start med at læse anmeldelser og tjekke avlerens omdømme online. Andre hundeejeres erfaringer kan give dig værdifuld indsigt i avlerens praksis og pålidelighed.
Det tager ikke lang tid at google en avler og her får du ofte svar på om avleren har et godt omdømme.
Besøg din avler personligt : gerne flere besøg
Da vi købte vores Dogue de Bordeaux så besøgte vi avleren flere gange. Til dels ville avle gerne møde os og ligeledes vores børn. Det var ikke for at være flink avler ville møde vores børn, men det var vigtigt for avler at vurdere om vi var egnet som familie.
Ligeledes når du besøger avler, så kan du også mærke om det er kærlige mennesker som elsker deres hunde. For vores vedkommende var det tydeligt at hundene var en stor del af familien. Det var også rigtig dejligt at se hvordan hundene boede og se forholdene.
Det er så rart at vide ens hund kommer fra et kærligt hjem med masser af kærlighed. Hertil er det også muligt at spørge avler omkring alle praktiske forhold. Det kan være vaccinationsrutiner eller sundhedstjek. En dygtig og professionel avler har typisk en masse rutiner som de gerne fortæller om.
Sørg for at få dokumentation såsom sundhedsattester og stamtavler fra avleren
Når du får din hund så sørg for alt dokumentation er i orden. Det er så super vigtigt og den dygtige avler har styr på det hele. Men alligevel skal du selv være opmærksom på disse ting og spørg endelige avleren. En avler med gode intentioner og styr på tingene vil synes det er rart og fornuftigt du spørger, da det er ansvarsfuld og fornuftigt.
Hvis du af flere forskellige årsager ikke kan få en sundhedsattest eller en avler ikke kan svare dig på generealle spørgsmål omkring hundens sundhed eller vaccinationsforhold, så skal du sætte spørgsmålstegn, for sådan ting skal være i orden.
Det kan være svært hvis man har forelsket sig i en hundehvalp og der er forhold der ikke er i orden. Du skal dog huske på du skal have denne hund i måske 10 år eller mere, derfor skal alle forhold være i orden.
Dyreportal.dk – en stor salgskanal som formidler salg af hunde
Et af de steder du kan finde et stort udvalg af hunde til salg er Dyreportal.dk Her finder du et hav af hunde af forskellige hunderacer og forskellige priser. Det som er positivt og falder i øjnene er priserne på hunde og ikke mindst de forskellige sælgere.
Når jeg siger priserne er positive er det fordi de er realistiske og ikke signalere et gadesalg. Det andet gode ved dyreportal.dk er ligeledes at de kun formidler salg af kæledyr. Der kan selvfølgelig altid være ulemper, men umiddelbart virker denne portal som et godt alternativt hvis man skal finde sin nye hundehvalp. Det lader også til mange avlere har annoncer herinde.
Salg af hunde på Gul og Gratis
Guloggratis.dk er nok lidt i stil med den Blå Avis. Der findes altid nogle få mennesker med bagtanker men lidt som med DBA finder du et hav af hunde til salg herinde.
Hvis du kigger dig godt for, bruger din sunde fornuft kan du også gøre rigtig mange gode køb på guloggratis.dk Udover dette kan du selvfølgelig også finde et hav af andet udstyr til hunden eller kæledyret.
Køb din nye hundehvalp via Dansk Kennel Klub
Hos den hjemmesider der hedder Koebhund.dk kan du købe hunde via Dansk Kennel Klub. Det er nok noget af det mest trygge du kan gøre da Dansk Kennel Klub bare er det rigtige stempel. Over et år sælges flere tusind hunde via Dansk Kennel klub´s hjemmeside til mange glade hundeejere.
Hjemmesiden er praktisk og nem at bruge, du kan komme i kontakt med de dygtigste opdrættere i landet og finde lige præcis den hunderace som du ønsker dig allermest.
Danske Kennelklub er den forening i Danmark som samlet set har mest viden omkring vores hunde. Det er derfor ikke et helt tosset sted at lede efter sin hund her, eller søge hjælp hvis du har brug for det.
Hvad skal du have styr på når du køber en lille hundehvalp ?
Det er ikke nok blot at købe din hvalp og få en startpose med fra din avler. Der findes rigtig mange ting du skal have styr på inden du køber din hund og ikke mindst når du modtager din lille hvalp.
Køb en ordentligt hundeforsikring med ansvar og med udvidet dækning
Når du køber en hund er det fordi du ønsker dig en hund. Derfor er det også super vigtigt du tegner en ordentlig forsikring til hunden. Det er lovpligtigt med en hundeforsikring, men kun en ansvarsforsikring. Hvis du ikke tegner en udvidet forsikring til hunden får du ikke hjælp hvis din hund bliver syg eller skal på dyrehospitalet.
Jeg vil bare sige, det koster rigtig mange penge hvis hunden skal på hospitalet eller scannes. Vores Dogue de Bordeaux skar sin pote i hundeskoven og det koster 5000 kroner. Gudskelov vi havde en forsikring til at hjælpe os.
En hundeforsikring er bare det sidste du bør spare på hvis du ønsker dig en hund for livet. Tænkt på hvad der kan ske af ulykker eller sygdomme over de næste 10 år. En hundeforsikring er bare det helt forkerte sted du kan spare på din hund.
Køb et ordentligt halsbånd og et par hundetegn til hunden
Når du får din hund hjem får du muligvis et lille halsbånd med hjem fra avleren. Sørg for at køb en ordentligt solidt halsbånd til din hund så snart du får den hjem.
Hertil er det vigtigt du køber minimum et hundetegn til din hund. På hundetegnet skal stå dit navn og din adresse, det er ikke lovpligtigt at du skriver dit telefon nummer, men jeg anbefaler dig at skrive dit telefon nummer. Hvis din hund stikker af hjemmefra er du nem og effektiv at komme i kontakt med hvis hunden forsvinder.
Hertil kan det være et god ide at købe et ekstra hundetegn eller 2. Et hundetegn koster næsten ingen penge, derfor kan du købe 2 – 3 forskellige slags. Så har du altid et i reserve hvis hundetegnet går i stykker. Husk det ligeledes er lovpligtigt at din hund går med hundetegn efter relativ kort tid. Derfor anbefaler jeg at du bruger halsbånd og hundetegn så snart du får hunden hjem. Så vænner hunden sig nemmere til det fra start.
Køb en ordentlig hundeskål til hunden
Din hund drikker vand og din hund drikker vand hver eneste dag. Du skal derfor købe en hundeskål som er praktisk og som der kan være rigeligt vand i. Selvfølgelig skal du købe en pæn hundeskål men sørg for at købe en du ikke skal fylde op konstant.
Man kan nemlig godt glemme at fylde hundeskålen op med vand og det er synd for hunden hvis den samtidig er alene hjemme over flere timer. Har du evt 2 hundeskåle er du sikker på at hunden altid har vand at drikke.
Jeg anbefaler at du køber en dobbelt hundeskål, så hunden får vand et sted og sin hundemad et andet sted.
Sørg for lækker sund hundemad og sunde godbidder
Den rigtige hundemad og de sunde godbidder er bare noget af det bedste du kan gøre for din hund. Præcis som med os mennesker er det afgørende vi får god næring. På samme måde har vores hunde det i livet, får de den sunde og gode næring lever hundene det bedst mulige liv.
Hvis du køber billig hundefoder behøver det ikke være dårligt men du bør være ekstra opmærksom når det gælder hundefoder til din hund. Et helt liv med sund hundefoder skaber bare en hund i bedre balance og det kommer dig og hele din familie til gode.
Køb en lækker hundeseng og giv din hund den bedste søvn
Ja, det siger næsten sig selv, en god seng er bare dejlig. Det gælder os mennesker men det gælder også vores hunde. En hundeseng er meget mere end blot et sted hunden sover, det er også et sted hunden kan trække sig og hvile og finde nye kræfter.
Derfor – hvis din hund trækker sig så giv den lidt fred. Der kan være flere årsager til den søger hen i sin seng, det kan være lidt angst, det kan være træthed eller noget helt tredje. Vigtigst af alt er bare at din hund har sin helt egen hule, en hundeseng, en donut hundeseng eller en hundekurv hvor din hund har helle.